Bookmark and Share

A. UMV 2009

B. APV 2009

 

A. UMV opfølgning (26/6-2009)

I det følgende kan I finde en opfølgning på elevernes UMV. Opfølgningen vil i det kommende

skoleår (2009-2010) blive taget op i Elevrådet, hvorefter Elevrådet i samarbejde med skolens

sikkerhedsgruppe vil se på, om der skal igangsættes en række tiltag inden for det fysiske og

psykiske arbejdsmiljø.

1:

Vejledningen kan godt blive bedre, men er overordnet nogenlunde tilfredsstillende.

2:

Lærer-elev forhold er okay, men der er stadig plads til forbedring. Forholdet mellem lærer og elev

påvirker i nogen grad motivationen til skolegang. Generelt en holdning om lyst til at gå i skole. Som

helhed har eleverne godt med klassen, og den største part føler, at de i høj eller nogen grad kan

snakke om deres problemer med nogen. Svarene peger henimod at det er svært at finde plads til

fritidsaktiviteter, men ikke umuligt. Stress er langt fra en ukendt følelse hos eleverne.

Følgende elementer er de mest nævnte fra elevernes side i forhold til deres motivation (ikke

prioriteret rækkefølge):

1. Søvn

2. Klasse/venner

3. Morgenmad/mad

4. God stemning hjemmefra

5. Mødetider – helst 10

6. Lærernes undervisning

7. Lærernes væremåde og interesse for faget

8. At føle sig bedømt fair

9. Fravær

10. Dårlig koordineret lektiemængde/for sent indskrevede lektier

11. fleksibilitet i opgave deadline

12. Mål med timer og skolegang

13. Varieret undervisning

14. Lærer-elev forhold

15. Der er for koldt om vinteren og varmt om sommeren

Arbejdsbyrden er generelt meget stressende og de fleste føler sig stressede. Mange peger også på

den dårlige fordeling af arbejde, både med hensyn til lektier, afleveringer og moduler hen over året.

Derudover betyder lærernes kompetence meget; de skal respektere eleverne – også selvom de ikke

er så kloge, de skal være strukturerede og velforberedte. Samtidig føler nogle elever et pres af

fraværsregistreringen og truslen om bortvisning. Mange nævner desuden deres egne dårlige

koordinering som årsag til stress.

3: Fagligheden på Nørre er ifølge flertallet af elever i orden, og årsvikarerne synes at undervise lige

så godt som lærerne. Der er nogenlunde tilfredshed med karaktergivningens retfærdighed og

prøveforhold. Spisning i timerne forstyrrer desuden ikke.

4: Følgende er elevernes udtalelse om hvad der bør gøres bedre ift. de fysiske rammer på skolen

(ikke prioriteret rækkefølge):

1. bedre rengøring

2. nye stole, borde

3. nye computere

4. Toiletterne er uhygiejniske mht. rengøring sæbe i beholderne osv. og låsene virker ikke

5. Udsmykning af gangene

6. bedre udluftning

7. mere rigtig mad i kantinen

8. for små lokaler

9. billigere kantine

10. flere stikkontakte til pc’er osv.

11. idrætsbruserne – vådt på gulvet & uhygiejnisk

12. Mere gymnastik og sportstilbud på skolen. Bedre udluftning i den store sal

13. Labyrinten er ubrugelig

14. rottefri skole

15. nye idrætsfacilitter

16. pissoir skal åbnes til festerne

5: Festerne: Folk peger generelt på at festerne er for ensformige. Desuden mener rigtig mange

elever, at der er for meget og for højt teknomusik; de vil gerne have et sted, hvor man kan snakke

sammen og flere events til festerne. Samtidig føler mange elever, at festerne kun handler om druk,

hvilket de finder ærgerligt. Generelt synes eleverne dog, at festerne er velorganiserede.

Cafeaften: Cirka halvdelen af eleverne finder Caf Maf problematisk; de er diskriminerende og

arrogante og mange mener, at udvalget bør fungere demokratisk ligesom alle andre udvalg. Mange

ville ønske, at musikken var lavere og der var mindre tekno, sådan at cafeaftnerne blev lidt mere

hyggelige i stedet for at ligne festerne. Til gengæld peger andre på, at der er en god stemning til

cafeaftnerne og at det er positivt at de er billigere end festerne. De fleste mener, at det er

problematisk, at cafeaftnerne ligger på onsdage, mens nogle få mener, at det er godt, fordi det giver

et pusterum i hverdagen.

6: Der ønskes enten ingen ændringer eller at juleferien bliver forlænget på bekostning af

sommerferien. Pauserne er gode som de er.

7: Følgende er elevernes holdning til hvad det bedste ved Nørre er (ikke prioriteret rækkefølge):

1. fester

2. sammenhold og atmosfæren

3. frihed

4. lærerne

5. størrelsen

6. IB

7. Sofaerne

8. der er succesoplevelser

9. musiklivet

10. idrætsdagen

11. Intro-turen til Sverige

Følgende er elevernes holdning til hvad det værste ved Nørre er (ikke prioriteret rækkefølge):

1. generelt gamle ting, fx bøger, borde

2. møde tidligt

3. dårlige lærere

4. ingen påskeferie

5. (mange)dage med 4 moduler

6. kantinens høje priser

7. planlægningen af modulerne og lektierne – fra lærernes side

8. karaktergivningen er hårdere sammenlignet med andre skoler

9. toiletfaciliteter – der bør være udluftningen i toiletterne ovenpå.

10. IB’erne er dårligt integrerede

11. Der er dårlig kommunikation på tværs af årgangene

12. lærerskift

13. mellemmoduler

14. ferien skal ligge samtidigt med andre skolers

 

 

B. Opfølgning på APV 2009 (26/6-2009)

I det følgende kan I se, hvordan medarbejderne på Nørre G svarede på de enkelte spørgsmål

(angivet i procent). Der er også knyttet en lille smule tekst til de forskellige spørgsmål, som er en

sammenskrivning af respondenternes kommentarer. Ved flere af spørgsmålene har vi desuden

forsøgt at sammenligne med svarene fra APVen i 2006.

Hvis man ikke har lyst til at læse alle kommentarerne til hvert enkelt spørgsmål igennem, kan man

springe ned til sammenfatningen af hele APVen (til sidst i dokumentet); her kan I finde de tiltag,

der sættes i værk inden for det psykiske arbejdsmiljø samt indsatsområderne inden for det fysiske

arbejdsmiljø.

God fornøjelse.

Det fysiske arbejdsmiljø:

Vi har på baggrund af kommentarerne i APVen udarbejdet en liste over fejl og mangler med

overskriften ”Liste over indsatsområder inden for det fysiske arbejdsmiljø”. Listen finder I under

sammenfatningen til sidst i dokumentet.

Det psykiske arbejdsmiljø

Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse:

2.1 Synes du, at din indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse er

passende 66 89,2%

for stor 1 1,4%

for lille 7 9,5%

Her er der en klar forbedring i forhold til 2006, hvor 69 % sagde passende, mens 26 % sagde for

lille. Hvis man går ind i kommentarerne rejser sig bl.a. en kritik, som går på for meget topstyring og

en række ledelsesbeslutninger, som sker uden medarbejderindflydelse. Samtidig er der et stort

ønske om klare rammer og udmeldinger; især hvad angår ledelsesbeslutninger. Desuden er der en

kritik af PR-møderne, som opleves som skinhøringer om noget, som er besluttet på forhånd.

Støtten fra ledelsen:

2.4 Synes du, at støtten fra ledelsen er

passende 63 85,1%

for lille 11 14,9%

I sammenligning med 2006, som havde 55 % i kategorien passende og 45 % i for lille, er der sket en

forbedring. Ledelsen vil arbejde på at få de sidste 15 % til også at føle, at de får en ordentlig støtte

fra ledelsen.

Åbenhed og tillid mellem ledelse og ansatte

2.14 Synes du, at der er et åbent forhold mellem ledelse og ansatte?

ja 27 36,5%

nej 3 4,1%

delvist 44 59,5%

2.16 Synes du, at der er et tillidsfuldt forhold mellem ledelse og ansatte?

ja 35 47,3%

nej 3 4,1%

delvist 35 47,3%

Ubesvaret 1 1,4%

Hvis man sammenligner med 2006 angående åbenhed er der blevet færre i kategorien ”nej” (før: 27

%, nu: 4%). Der er blevet flere i kategorien ”delvist” (Før: 42 %; nu: 59 %), mens kategorien ”ja” er

steget lidt (før: 30 %; nu: 36%). Hvad angår tilliden, er nej-kategorien faldet fra 28% til 4%, delvistkategorien

er forblevet den samme, mens ja-kategorien er steget fra 22% til 47%. Alt i alt en

væsentlig forbedring; kommentarerne afslører imidlertid stadig en række problemfelter, som

stemmer overens med kommentarerne under indflydelsen på arbejdets tilrettelæggelse. Flere

efterlyser klarere kommunikation om ledelsesbeslutninger og beslutningsgrundlaget. PR-møderne

er proforma, idet beslutninger er taget på forhånd. Der mangler tid til kollegial meningsudveksling –

det skal ikke blot være envejskommunikation fra ledelse til medarbejdere på PR-møder. Der

opfordres til flere MUS-samtaler og opfølgning på, hvordan det går de enkelte ansatte (især de nye

unge).

Ledelsens personalepleje

2.25 Synes du, at ledelsens personalepleje er

god 8 10,8%

passende 38 51,4%

kan forbedres 26 35,1%

Ubesvaret 2 2,7%

En tilbagegang i forhold til sidst (2006), idet kategorien god er faldet (18% til 10%); passende er

faldet fra 56 til 51%, mens kan forbedres er steget fra 24% til 35%. Nu skal det nævnes, at den

sidste kategori i 2006 hed dårlig, mens den i 2009 hed kan forbedres. Det kan måske opfattes

forskelligt og flytte nogle svar. Kommentarerne nævner en række kritikpunkter, som minder om

dem under arbejdets tilrettelæggelse samt forholdet mellem ledelse og ansatte. Der ønskes klare

udmeldinger; forslag skal ikke være et dekret, ligesom MUS-samtaler ikke bare skal overstås; den

enkeltes ønsker i fremtiden skal være i centrum. Der ønskes indflydelse, bedre kobling ml. ydre

krav, elevers udbytte og de ansattes arbejdsmiljø. Bedre kommunikation og personalepleje; dvs.

ledelsen skal inddrage medarbejdere og tage deres arbejdssituation alvorligt.

Støtten og anerkendelse fra kolleger:

2.3 Synes du, at støtten fra kolleger i dit arbejde er

passende 69 93,2%

for lille 5 6,8%

2.18 Synes du, at der er et tillidsfuldt forhold mellem kolleger?

ja 65 87,8%

nej 0 0,0%

delvist 8 10,8%

Ubesvaret 1 1,4%

Som tallene viser, ser det generelt meget positivt ud. Der er sket en væsentlig forbedring fra 2006,

hvor svarene på spørgsmålet ”Synes du, at der er et godt og tillidsfuldt forhold mellem kolleger”

fordelte sig med ja:55%, nej:1% og delvist:42%. Der er enkelte kritikpunkter af fx ”De grønne”,

som er en klub kun for de unge – man kunne evt. lave bordkort ved spisningen ligesom tidligere,

lyder et af forslagene. Alt i alt en udbredt tilfredshed med forholdet kolleger imellem.

Mobning:

2.5 Har du i dit arbejde været udsat for mobning fra kolleger?

ja 3 4,1%

nej 71 96,0%

2.7 Har du i dit arbejde været udsat for mobning fra ledelsen?

ja 2 2,7%

nej 70 94,6%

Ubesvaret 2 2,7%

2.9 Har du i dit arbejde været udsat for mobning fra elever?

ja 0 0,0%

nej 74 100,0%

Alt i alt meget positivt; bl.a. føler ingen sig mobbet af elever. Mobningen fra ledelsen er faldet fra 7

% til 2% fra 2006 til 2009, mens mobningen fra kolleger holder sig på 4%. Der bliver nævnt enkelte

personsager under svarene på disse spørgsmål, som vil blive behandlet i et mindre forum.

Omlagt arbejde:

2.12 Synes du, at varsling om omlagt arbejde gives

i tide 46 62,2%

sent 20 27,0%

for sent 4 5,4%

Ubesvaret 4 5,4%

Hvis man sammenligner med 2006, er der sket en markant forbedring (i tide: 38%, sent: 46%; for

sent:15%). Der er imidlertid stadig 27%, der peger på en for sen varsling, som ledelsen selvfølgelig

vil arbejde videre på. I kommentarerne gives der udtryk for, at der er mange dobbeltbookinger i

Lectio; et modul skal ikke bare forsvinde, der skal årsag på aflysning. Der skal så meget ind i

kalenderen fra årets start, så man ikke sidst på året pludselig mister sine moduler til en række

fællesarrangementer.

Sygefravær, stress og arbejdsbelastning:

2.23 Er der forhold i arbejdsmiljøet, der for dit vedkommende har været årsag til

sygefravær?

ja 10 13,5%

nej 64 86,5%

2.27 Oplever du, at der en god balance mellem perioder med spidsbelastning og

mindre belastede perioder?

ja 32 43,2%

nej 40 54,1%

Ubesvaret 2 2,7%

2.29 Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver tilfredsstillende?

ofte 5 6,8%

somme tider 36 48,7%

sjældent 27 36,5%

aldrig 6 8,1%

I forhold til 2006 ligger tallene for sygefravær på det samme niveau. Her i 2009 er enkelte gået ned

med stress, bl.a. på grund af for stort pres, for uklare rammer og for sene udmeldinger m.m.; dog

har årsager udefra også været skyld i udviklingen af stress. Yderligere et par stykker nævner, at de

er stressede og kan mærke stresssymptomer.

Ved spørgsmålene til spidsbelastning og arbejdsopgaverne ser man, at mange oplever et stort

arbejdspres, som ikke altid er ligeligt fordelt. I kommentarerne nævnes bl.a. manglende kontinuitet i

fagene; der er hele tiden en stor opgave, AT eller lign. I undersøgelsen anbefales det at undlade at

lægge SRO, SRP, AT og NV samtidig; man skal undgå at planlægge skemaer med for få moduler

fra årets start; afstanden mellem SRP og AT skal være større; der skal være tydeligere

årsplanlægning fra årets start og man skal koordinere deadlines mellem STX og IB.

Ledelsen vil arbejde videre på at skabe klare rammer og gennemskuelighed, hvad angår

ledelsesbeslutninger, ligesom man vil prøve at tage højde for de mange forslag vedr. planlægningen

af skoleåret.

Hvordan er du alt i alt tilfreds med det psykiske arbejdsmiljø?

Generelt er der stor tilfredshed i modsætning til 2006, hvor der var mange kritiske kommentarer i

forhold til ledelsen, samarbejdet mellem lærere og ledelse, ledelsesbeslutninger og planlægning af

skoleåret; i 2009 er der således ud af 52 svar 47 (90%) positive og 2 (4 %) negative svar.

I 2009 rejser der sig også et par kritikpunkter; heriblandt at lærere ikke bliver taget med på råd af

ledelsen; der er for lidt handling fra ledelsens side vedrørende lærere der udfører problematiske

handlinger. Ligeledes er det forslag til forbedringer; nemlig et ugentligt/14 dage mødemodul for

teams og bedre integration af nye kolleger (evt gennem fast tutorordning eller flere MUS-samtaler).

Øvrige kommentarer til arbejdsmiljøet?:

Der er en række kommentarer såsom et ønske om forbedring af forberedelsesfaciliteter for lærere,

hvilket kunne forbedre samarbejdet og kontakten mellem lærere. Man kunne indrette lokaler med

dobbeltdøre eller skydedøre i forbindelse med projektarbejde m.m. Der er et ønske om at opgradere

IBs status på skolen, ligesom ledelsen bør smile mere og inddrage medarbejderne i de beslutninger,

der bliver taget.

Sammenfatning af APV 2009

I 2006 pegede undersøgelsen på en del problemer i forholdet mellem ledelse og ansatte, som er

blevet væsentligt mindre i 2009. I det hele taget er der mange positive tilbagemeldinger på det

psykiske arbejdsmiljø, og de ansatte er generelt glade for at arbejde på skolen. Der gives imidlertid

stadig udtryk for et stort arbejdspres, ligesom klare og faste rammer efterspørges. Der peges til tider

på en distance mellem ledelse og ansatte samt en uigennemskuelighed, hvad angår beslutninger. I

den forbindelse efterlyses der til stadighed klare rammer for medarbejdernes arbejde. Ingen ansatte

oplever mobning fra elever, og mobning er i det hele taget et meget lille problem på Nørre G. I

undersøgelsen bliver der rejst kritik af enkeltpersoner, som selvfølgelig bliver taget alvorligt og

behandlet i et mindre forum.

Overordnede tiltag inden for det psykiske arbejdsmiljø

1) Ledelsen vil prøve på at blive bedre til at skabe klarhed om ledelsesbeslutningerne samt lægge

grundlaget for beslutningerne frem for hele medarbejderstaben. Vi vil forsøge at tydeliggøre

skolens organisationsform (den løst koblede organisation); herunder gøre det klart, hvordan

projekter opstår, hvordan man kan melde sig til et projekt m.m. Næste skoleår vil et af

nøgleområderne være ”Den gode skole og den attraktive arbejdsplads”, som bl.a. vil fokusere på en

tydeliggørelse af skolens organisation og regelgrundlag samt en involvering af alle medarbejdere i

skolens organisatoriske enheder (team, udvalg, projekter).

2) Form og indhold på vores PR-møder vil blive taget op i SU; En undergruppe bestående af UW,

JH og KW fra SU/FPF vil komme med et udspil til, hvordan SU for fremtiden skal sammensættes,

ligesom de vil komme med et udspil til form og indhold på PR-møder og personalemøder.

3) Ledelsen vil gå i gang med en ny række MUS (især med de nyansatte lærere) med efterfølgende

opfølgning på samtalerne. I samtalerne vil der være fokus på den enkeltes ønsker og muligheder i

fremtiden. Ledelsen vil komme med et udspil til et koncept for MUS, som skal ses som et led i

implementeringen af skolens nye efteruddannelsesstrategi samt som en del af skolens projekt om

den gode skole.

4) Den manglende kontinuitet i fagene nævnes som et problem. Dette problem har vi allerede haft

fokus på før APVen, hvilket bl.a. har udmøntet sig i en anderledes placering af AT-modulerne samt

udformningen af en ny model for grundforløbet, som skulle skabe større kontinuitet i fagene; det

nye grundforløb vil blive evalueret i januar 2010.

5) IBs status på skolen skal forbedres. I ledelsesgruppen vil vi diskutere IBs status samt samarbejdet

mellem IB og stx. Diskussionen vil blive taget op i SU efterfølgende.

Konkrete forslag til forbedringer inden for det psykiske

arbejdsmiljø:

Der var en række konkrete forslag fra APV-respondenterne såsom:

1) I lectio skal ledelsen og alle ansatte være opmærksomme på, at et modul ikke bare skal

forsvinde; der skal årsag på aflysning.

2) Der skal så meget ind i kalenderen (Lectio) fra årets start, så man ikke sidst på året pludselig

mister sine moduler til en række fællesarrangementer og eksaminer.

3) Undlad at lægge SRO, SRP, AT og NV samtidig

4) Man skal undgå at planlægge skemaer med for få moduler fra årets start

5) Afstanden mellem SRP og AT-eksamen skal være større

6) Bedre integration af nye kolleger gennem fast tutorordning.

Ovenstående vil der blive taget højde for i næste års planlægning af skoleåret, hvor det er muligt.

Kommentarerne til SRP og AT bliver taget til efterretning og indgår som supplement til de

evalueringer, der har været af AT, SRP, NV m.m. Den faste tutorordning eksisterer allerede på

Nørre G og vil forløbe som sædvanligt i det nye skoleår.

Liste over indsatsområder inden for det fysiske arbejdsmiljø

Tre grupper:

1. Kan klares af pedel/lærere/andre

2. Skal/kan klares over skolens eget budget

3. Kræver ansøgning af midler udefra.

Opstillingen er tilfældig i den rækkefølge, de er nævnt, og er altså IKKE en prioriteret rækkefølge.

1. Klares af pedel/lærere/andre

a) Løsthængende ledninger i basketrum idræt

b) Oprydning på scenen

c) Oprydning i mellemgange ved idræt

d) Oprydning på gang mellem festsal og idræt

e) ”Skraldevogn” i trappehal fjernes

f) Klistermærker fjernes

g) Oprydning i lærergarderobe

h) Oprydning ved indgangsparti

i) Kridt, svamp og pegepind i alle lokaler

j) Opslag nye/gamle fjernes

k) Cykelparkering. Opstregning, morgenvagt ?

l) Kabler til projektorer ordnes

m) Oprydning alle lokaler og gange

n) Rengøring idræt

o) Ingen alm. undervisning i 023 og 013

p) Graffiti fjernes

q) Stik, ledninger mm til projektorer og elevcomputere

r) Tavler i 116

s) Støj på gangene

2. Skal/kan klares over skolens eget budget

a) Lydisolering af hjælperum, så de kan bruges til lærerarbejdspladser

b) Udskiftning af borde og stole hvor det endnu ikke er sket

c) Lamper lærerværelse (hyggelige)

d) Trappegang/gelænder males

e) Forlængerledninger og ekstrastik i alle lokaler

f) Maling og nye gardiner i de lokaler der mangler

g) Fornyelse af samlingerne i de naturvidenskabelige fag

h) Mørklægningsgardiner i 118

i) Studievejledningen gøres i stand

j) Musiklokalerne gøres i stand

k) Rektorboligen gøres i stand

l) Lærerværelset - sofaer

m) Lærerkøkken renoveres

n) Rygeforhold. Røg siver ind i lokalerne over elevernes rygeområde

o) Alle mørklægningsgardiner

p) Lys i festsalen (utilstrækkeligt ved terminsprøver og eksamen)

q) Nøgler til el-sikkerhedsskab til alle lærere i naturvidenskab

r) Fysiksamling - organisering

s) Lærreder i alle rum

t) Flere grønne planter

u) For mange elever til lokalernes størrelse

v) Sofa/stillerum til ”powernap”

w) Tavlelys

x) Elevarbejdspladser. Rolige og til gruppearbejde

y) PC-netværk?

z) Lokale 115

æ) Højtalere på alle projektorer

ø) Opslagstavler udskiftes

å) Tavler i 116

aa) Flere og hurtigere computere til eleverne

3. Ting, der kræver ansøgninger ud af huset.

a) Totalrenovering af den naturvidenskabelige gang

b) Total istandgørelse af idræt

c) Ombygning af de to små lokaler bag lærerværelset til arbejdsrum for lærere

d) Ventilation/indeklima

Kommentarer til listen over det fysiske arbejdsmiljø

De naturvidenskabelige lokaler:

Nørre G er allerede i gang med at forbedre de naturvidenskabelige områder. Projektgruppen

”Forbedring af de naturvidenskabelige områder” har udfærdiget en prioriteret plan over området,

som i samarbejde med UPST (Statens byggestyrelse) skal føres ud i livet. Renoveringen vil tage

højde for, at der nu sidder 30 elever i klasserne.

Idræt:

Her peger en stor del af idrætsgruppen på en række problemer, som også understøttes af elevernes

arbejdspladsvurdering (UMV), der ligeledes fremhæver idrætsfaciliteterne som nedslidte.

Sikkerhedsgruppen indhenter tilbud på en renovering af idrætsfaciliteterne, som efterfølgende høres

i SU.

Lærerforberedelsespladser:

Der skal gøres mere opmærksom på, at der eksisterer mange forberedelsespladser i hjælperummene,

som til gengæld skal gøres mere brugbare. Hjælperummene vil blive bedre lydisoleret, ligesom det

vil blive understreget, at hjælperummene er beregnet på lærerforberedelse og ikke gruppearbejde

for eleverne. Sikkerhedsgruppen indhenter et tilbud på en isolering af hjælperummene og

fremlægger det for SU.

Renovering af lokaler:

Fortsætter i det omfang, der er råd til det.

Lydisolering ved musik:

Sammen med musikgruppen må sikkerhedsgruppen diskutere, hvad mulighederne

Hjemmesider.dk