|
Baltic Sea Project conference
'Diversity and Sustainability'
i Polen 10/9 – 14/9 2006
Jamila og Saima fra 2y deltog i konferencen 'Diversity and Sustainability', som samlede elever og lærere fra landene omkring Østersøen: Danmark, Tyskland, Polen, Lithauen, Letland, Estland, Finland, Rusland og Sverige. Fra Danmark deltog også Amtsgymnasiet i Sønderborg og Christianshavn Gymnasium.
Nørre G deltog, fordi skolen er medlem af UNESCO's skolenetværk – Associated Schools Project.
Nørre G deltager i arbejdet omkring Baltic Sea Project , hvor skolerne arbejder med bæredygtighed i området omkring Østersøen. De fleste deltagende elever lavede oplæg for hele forsamlingen om det arbejde, som de havde lavet derhjemme. Jamila og Saima gav på engelsk et Power Point oplæg om to af de områder, hvor Danmark kan bidrage til en bæredygtig udvikling, vind – og bølgeenergi. Oplæggene spændte vidt fra biobrændselundersøgelser i Sønderborg til biodiversitet omkring Leningrad, undersøgelse af vandløb i Lithauen, byplanlægning i Finland, det lokale miljø omkring Krakow i Polen og miljøproblemer ved udvinding af olieskifer i Estland.
Alle deltog i workshops, Saima arbejdede med undersøgelse af vand og Jamila med naturfotografering.
Konferencen fandt sted i Slesien i det sydvestlige Polen nær byen Katowice. Byen Katowice ligger oven på store kulminer, og der er også miner hvor der udvindes mineraler som f.eks. bly. Store saltminer er der også, vi besøgte Wieliczka minen, hvor arbejderne har udhugget store skulpturer og kirkesale i saltet. Vi var ikke de første turister i minen, Kopernikus besøgte den for 500 år siden. Området har på grund af den mangeårige forurening fra den tunge industri tidligere været erklæret økologisk katastrofeomåde, men man er nu nået langt i området med at få ryddet op bl.a. ved hjælp af renere teknologi.
En dag fik vi lejlighed til et kort besøg i Polens tidligere hovedstad Krakow, hvor nogle af konferencens deltagere på byens smukke store torv opførte et drama om menneskers påvirkning af naturen. Byen er en meget smuk, gammel by med et intenst gadeliv, som i modsætning til den nuværende hovedstad Warzava blev skånet for ødelæggende bombardementer under anden verdenskrig.
Sidst men ikke mindst skal nævnes, at både Saima og Jamila knyttede venskaber med unge fra flere af de andre lande omkring Østersøen.
Se også: Elevernes oplæg
(Power Point i html-format - aktiveres ved klik på ikon for "Diasshow" nederst t.h. Tast Esc for at stoppe show'et)
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Mange steder sidder folk ved vejsiden og sælger svampe, som de selv har plukket i skovene. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Eleverne opførte drama om forurening på torvet i Krakow |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Alle kan følge aktuelle målinger af luftforureningen i Katowice |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Skiltet på det gymnasium, som vi besøgte i Katowice |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Den tunge industri præger Katowices omegn |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Byliv ved det centrale torv i Krakow |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Saima og Jamila med eleverne fra Sønderborg foran deres plakater |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Jamila og saima med to unge fra Letland |
 |
 |
 |
 |
 |
|