You are here

Vindere af Nørre G-løbet 2014

Red Barnet Ungdom søger lektiehjælpere
Første punkt på dagens morgensamling var et besøg fra Red Barnet Ungdom. Sebastian opfordrede nørre G's elever til at melde sig som frivillige lektiehjælpere i Brønshøj/Husum, hvor der er et stort behov.

Red Barnet Ungdom

Sebastian står i Nørres kantine i indtil kl. 13, hvis du vil melde dig. Nåede du det ikke lige i dag, så kan du kontakte Sebastian på hans e-mail: sebastian.bych@redbarnetungdom.dk.

OD skydes i gang
OD-dagen nærmer sig, og årets formål er hjælp til unge homoseksuelle i Kenya. Sofie 3u og Trygve 3w fortalte om, hvordan du kan indskrive dig og hvilke arrangementer, der er tilknyttet OD, bl. a. Fredagscafé d. 31. oktober, selve OD-dagen d. 5. november og Café "Natværk" fredag d. 7. november. Se mere på OD-hjemmesiden.

OD14 Sofie og Trygve

Fra næste uge vil OD stå i Foyeren i spisepausen hver dag, så kom og indskriv dig og hør mere om mulighederne med det gode formål - om onsdagen kan du ovenikøbet støtte ved at købe kage til en flad femmer!!!

På selve OD-dagen vil der være en stemningsbilledekonkurrence med følgende kriterier:

  • Tag et OD-stemningsbilledekonkurrence
  • Del billedet på instagram
  • Brug hashtag #kærLIGHED og #NørreOD14

Det bedste billede bliver kåret til morgensamlingen fredag d. 21. november.

OD14 ved Pride i København

Vinderne af Nørre G-løbet
Endelig blev vinderne fra årets Nørre G-løb kåret. Først blev de hurtigste drenge og piger på hhv. 5 og 10 km præsenteret og fik t-shirts og chokolade i præmie.

  • Sofie Helwigh 3u 5 km 25.40
  • Emil Hyllested 3w 5 km 21.08 (ny skolerekord)
  • Mia Rasmussen 3w 10 km 47.11
  • Victor Haurholm 3t 10 km 39.56 (ny skolerekord)

Noerre G-loebet 2014 enkeltvinderne

I klassedysten var der tæt løb om andenpladsen mellem 3x og 3w, men det var dog 3w, der kneb sig ind foran 3x. På førstepladsen var 3y, som havde den bedste placeing i samtlige kategorier - flest løbere, flest km og hurtigste tid. Hele holdet fik en t-shirt i præmie.

Noerre G-loebet 2014 foerstepladsvinderne 3y

Samlet set har årets 3g'ere overgået sidste års resultater. De løb i alt 912 km, som er afstanden til fx Bruxelles!!

Tillykke til alle med de gode resultater.

Alle nyheder