Skolens historie

Den 7. november fik Caroline Wroblewsky, datter af en indvandret orgelbygger fra den tyske del af Polen tilladelse til at “oprette en Skole paa Nørrebroe og der give smaa pigebørn Undervisning i Religion, Læsning, Skrivning, Regning og Haandarbejde mod billig Betaling.” I 40 år ledede hun skolen, som udviklede sig til "udvidet Skole for Pigebørn”.

Caroline Wroblewskys plejedatter, Emilie Løbner, overtog skolen. Den blev flyttet til en første sal på Nørrebrogade 9, hvor 5-6 værelser var tilstrækkeligt. Hun drev skolen i 34 år. Elevtallet steg til 100, fordelt på syv klasser.

Der skete en afgørende ændring. Karen Kjær, et årvågent, varmt og initiativrigt menneske, overtog skolen og omskabte den i årene 1892-1923.

Præliminæreksamen afholdtes for første gang, og samme år flyttede man til Fælledvej 21. Allerede i 1896 købte Karen Kjær grunden Gartnergade 15, - i passende afstand fra larmende vognhjul på Åboulevarden med den stinkende Ladegårdså.

Hovedbygningen blev indviet, og elevtallet steg hurtigt til over 400. I 1918 var tallet 480.

Gymnasieundervisningen begyndte. Naturfagene krævede faglokaler, og i 1913 opførtes "Forhuset". På skolens første, stolte studenterbillede ses 14 "lærde damer" med sorte silkekasketter.

Staten overtog Karen Kjærs Skole og gav den overtitlen Nørre Gymnasium. Navnet Karen Kjær forsvandt i 1971.

Cand. theol. K. Thejll blev rektor, og efter ham fulgte Ingeborg Hasselriis, der frygtløs og myndig førte skolen i de vanskelige besættelsesår. I hendes tid blev Nørre Gymnasium fællesskole: 12 drenge blev optaget i l.g i 1958.

Dr. phil. Jørgen Andersen blev rektor. Bygningerne i Gartnergade var utilstrækkelige, og endelig realiseredes planerne om en udflytning.

Adjunkt Povl Aagaard overtog den daglige drift efter Jørgen Andersens død indtil rektor Per Cortes tiltrådte ved åbningen af de nye bygninger på Mørkhøjvej d. 9. august. Samtidig begyndte hf-undervisningen der opretholdtes indtil sommerferien 1979, hvor den blev nedlagt som følge af det store ansøgningspres på gymnasiet.

Ved undervisningsminister Bertel Haarders udlægning af statsgymnasierne til amterne d. 1. januar overgik Nørre Gymnasium til Københavns kommune.

Kontorchef i Undervisningsministeriet Ib Fischer Hansen afløste Per Cortes som rektor. 
Den Internationale Studentereksamen, International Bacccalaureate (I.B.), blev indført i 1991.

Skolen fejrede sit 175 års jubilæum med en stor fest. I et flot jubilæumsskrift, doneret af boghandler Ivan Wroblewski, fremlægges mange hidtil ukendte oplysninger om skolens første tid.

Skolen får sin hjemmeside på Internet

Rektor Ib Fischer Hansen går på pension i november. Ledende inspektor John Hansen konstitueres som rektor.

Jens Boe Nielsen, fagkonsulent i idræt, udnævnes til ny rektor 1.3.
Københavns Kommune ønsker at skolen skal udvides med to klasser i hver årgang.
Arkitektfirmaet B+ udarbejder forslag til modernisering og udvidelse.
Forslagets hovedide er at hele bygningen der ligger parallelt med Mørkhøjvej, kommer til at rumme tre etager.
Men – ak! – så blev der valgt en ny kommunalbestyrelse, og alt blev glemt.

Antallet af klasser stiger. En del af kantinen omdannes til Studiecenter med pc-arbejdspladser. Biblioteket indgår i studiecentret. Hvor biblioteket havde været, indrettes to klasselokaler.

For at forberede overgangen til selveje nedsættes en foreløbig bestyrelse. Formand for denne er Rektor for CVU Storkøbenhavn Laust Joen Jakobsen.

Skolen overgår til ”statsligt selveje”. Laust Joen Jakobsen bliver formand for bestyrelsen i den nye struktur. Skolen har fra sin start været privat, så statslig, så kommunal og nu ”selvejende”.

1. januar overdrages skolens bygninger til ”selvejet”.