| Velkommen på Nørre G! |
 |
Velkommen til Nørre Gymnasium og IB (International Baccalaureate) og dermed også velkommen til faglige og kreative udfordringer. Som du kan se på vores hjemmeside er livet på Nørre Gymnasium mangesidet.
Når du begynder på Nørre Gymnasium kommer du gennem et grundigt introduktonsforløb og derefter går vi i gang med et halvt års grundforløb, som giver dig et godt grundlag for at kunne vælge studieretning. Da vi er et relativt stort gymnasium, kan vi også udbyde mange forskellige studieretninger.
De kreative fag, som f.eks. dans, drama, idræt, film og TV, billedkunst og musik, har meget høj prioritet også i de frivillige aktiviteter efter skoletid. Du kan her på hjemmesiden læse mere om de mange arrangementer, f.eks. musical, danse-dramafestival, deltagelse i idrætsturneringerne, 1.g’ernes trommestiksaften, filmfestivalen o.s.v.
Det har betydning for os, at I som elever får lejlighed til at tage selvstændige initiativer og deltage aktivt i udviklingen af elevdemokratiet. Nørre G.s elever er traditionelt engagerede og meget aktive.
Nørre Gymnasium har et stærkt internationalt miljø. Udover at være et alment gymnasium tilbyder vi også den internationale engelsksprogede studentereksamen IB (International Baccalaureate).
Men for at kvalificere vores elever til den stigende internationalisering lægger vi også stor vægt på at skabe internationale forbindelser. Elever og lærere planlægger i fællesskab enten traditionelle studierejser eller udvekslingsophold. Vi har således kontakt og udveksling med mange skoler i udlandet.
Alt dette - og mere til – kan du læse om på hjemmesiden. Det kan være en god idé at få et overblik ved at læse Livet
på Nørre G, som giver et indtryk af nogle af de aktiviteter, som du møder i hverdagen.
Se desuden: Rektors blog.
Velkommen på Nørre Gymnasium.
Jens Boe Nielsen
rektor |