You are here

Studierejser og internationalt samarbejde

På Nørre G har vi en stærk international profil, som kommer til udtryk på forskellig vis:

Som officiel IB World School huser vi den såkaldte IB-uddannelse (International Baccalaureate Dioploma Programme), som er en international uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. 

I det danske stx-system har vi igennem de seneste par år opbygget en række samarbejdsaftaler med udenlandske gymnasier, som vi laver både klasse-, elev- og lærerudveksling med. 

For os er det vigtigt, at både lærere og elever igennem det internationale arbejde erhverver sig en række interkulturelle kompetencer.

Den internationale dimension skal fremstå markant i de forskellige studieretninger og være en del af studieretningens profil. 

Vi efterstræber, at samarbejdet med vores partnerskoler er et fagligt samarbejde, hvor der bliver udviklet en række fælles projekter. Det internationale skal ikke blot være et vedhæng, men være en del af den daglige undervisning og atmosfære på skolen.