You are here

Filmdag 2023

Kampagnefilm om alkoholkultur

Alle 1.g-ere og pre-IB deltog i slut november i TrygFonden & Kræftens Bekæmpelses kampagne “Drik mindre – oplev mere”, hvor eleverne skulle lave kampagnefilm, hvor de reflekterede over deres alkoholkultur. Samtidig fik eleverne basal viden om storytelling og filmproduktion.

Dagen blev afsluttet med kåring af dagens to bedste film, der også repræsenterer Nørre G i kampagnens landsdækkende konkurrence, hvor 28 skoler fra hele landet deltager, med en chance for at vinde bio-billetter eller en DJ til en kommende gymnasiefest.  

Klædt på til filmproduktion

Dagen startede med et oplæg i salen fra Lommefilm, som kom med gode råd til filmproduktionen. Derefter arbejdede eleverne kreativt med ideudvikling og skudliste i klasserne. Efterfølgende skulle scenerne optages og klippes sammen – humøret var højt. 

Kasper fra Lommefilm udtalte, at dagen var vellykket, og at eleverne havde været engagerede: ”Eleverne kommer med nogle gode ideer, det er også vigtigt for at komme i mål. Det er en lille smule mere kaotisk når der er 15 klasser, men jeg kan også godt lide den energi der så er.” 

Da filmene var færdigredigerede, skulle der stemmes om hvilken film var den bedste i den enkelte klasse. Den bedste film fra hver klasse blev vist for hele årgangen – ved afstemning blev det afgjort at 1m havde produceret den bedste film!

Billeder fra filmdagens afrunding i Salen

filmdag2023

filmdag2023

filmdag2023

Alle nyheder