You are here

1g-intro 2021

Introaften for kommende 1g 2021

Onsdag holdt vi den traditionelle introduktionsaften for de kommende elever, hvor de kunne møde deres kommende klassekammerater, teamleder og tutorer og høre mere om grundforløbet og starten på Nørre G.

På grund af COVID-restriktionerne var det også i år kun for eleverne selv, og forældrene måtte blive hjemme.

Alle de nye elever er i en Introklasse gennem hele grundforløbet. De mødte klassevis deres intro-teamledere og tutorer fra nuværende 1g, som i fællesskab gav dem en grundig gennemgang af opstarten på Nørre G og starten på deres nye liv som gymnasieelever.

I løbet af aftenen kom rektor også forbi alle klasserne og hilste på den nye årgang Nørre G-elever.

Som afslutning på aftenen hjalp tutorerne de kommende elever i 1g med at komme til at lære hinanden lidt at kende. Både indendørs i klasserne og ude i den lune sommeraften var der aktiviteter som navneleg og ’speed-dating’ på programmet.

Trods de særlige forhold havde eleverne en god aften, hvor de blev godt rustede til at gå på sommerferie med en god fornemmelse af skolestarten på Nørre G. Vi glæder os til at tage rigtigt imod dem d. 11. august!

Info om skolestart og aftenens power point kan findes her på hjemmesiden.

Read about the pre-IB Intro Evening here.

 

Indtryk fra introaftenen

1g-intro21_Stx

1g-intro21_Stx

1g-intro21_Stx

1g-intro21_Stx

 

 

 

CM/17JUN21

Alle nyheder