You are here

Musik- og lydproduktion C

Vi møder bearbejdet lyd overalt i hverdagen: I film, i podcasts, på Spotify, i reklamer og i telefonkøen.

Interesserer du dig for, hvordan du selv kan arbejde med lydbearbejdning, er lyd- og musikproduktion på C-niveau måske noget for dig.

Undervisningen indeholder både en teoretisk del, hvor vi forholder os til forskellige former for lyd-og musikproduktion, og en praktisk del, hvor vi selv prøver teknikkerne af.

Hvad kan man f.eks. komme til at arbejde med?

  • Rap-beats
  • Samples
  • Jingles
  • Remix
  • Podcast
  • Synthesizeren

I det teoretiske arbejde sætter vi lydmaterialet ind i forskellige kontekster. Det kunne f.eks. være historiske sammenhænge eller særlige kommunikationssituationer.

Fag_lydproduktion

Det praktiske arbejde foregår fortrinsvist foran computeren, men vi kommer også til at optage lyd selv.

Forløbet afsluttes med et projektforløb, der munder ud i en eksamensproduktion.

Til selve eksamen skal man holde et oplæg om eksamensproduktionen og sammenholde den med et ukendt materiale, man trækker.

Vi arbejder med gratis programmer og plugins til computeren, så du kan arbejde videre med dine værktøjer - også når du ikke længere har faget.

Faget kræver ikke forudgående erfaring med lydproduktion.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål om Musik- og lydproduktion C som valgfag på Nørre G, kan du skrive til Johan Damsgaard (JC) i Lectio.

 

Fag_lydproduktion

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

JC/(CM)/17JAN24

Contact
Kontakt

Johan Christian Damsgaard (JC)

Lektor
Dansk
Musik