You are here

Forskerpraktik 2021
 - Workshop 1

Denne uge satte vi gang i Forskerpraktik 2021. Efter sidste års restriktioner var det rigtig godt, at alle kunne mødes fysisk til intro, oplæg om forskning og første workshop med grupperne og deres forsker.

Vi startede med velkomst og intro fra Nørre G’s rektor, Mette Vedel, og projekttovholder fra Christianshavns Gymnasium, Lene Nørholm Jakobsen.

Årets foredragsholder var Anne Kahr Hällman, Chef for Forskning & Innovation på Kea. Hun gav et levende indblik i, hvad forskning er, og hvordan anvendt forskning på et erhvervsakademi adskiller sig fra grundforskning på et universitet.

Derefter skulle elevgrupperne sammen med ’deres’ forsker begynde at arbejde med projekterne i denne første workshop og spore sig ind på en problemstilling. De mødes i alt til tre workshops på Nørre og CG i løbet af september og oktober. Hver gruppe afslutter deres projekt med en poster, som præsenteres ved afslutningen på Christianhavns Gymnasium d. 4. november.

Se mere om Forskerpraktik og projekterne på Nørre G’s hjemmeside.

 

Indtryk fra opstarten på Forskerpraktik 21

FP21_WS1

FP21_WS1

FP21_WS1

FP21_WS1

 

FP21_WS1

FP21_WS1

FP21_WS1

 

 

CM/16SEP21

Alle nyheder